Hella Joof: Livet bliver bedre og bedre med alderen

At være i nuet er at vove pelsen – også når man bliver ældre, påpeger hun og introducerer SØNDAGs læsere til det, hun kalder Verdens Bedst Bevarede Hemmelighed: Livet bliver bedre og bedre med alderen.

– Jeg tror ikke bare, det er noget, jeg synes. Jeg tror, det er sådan. Nogle mennesker er bare så indoktrinerede af tabet af ungdom. Jeg synes, det var fantastisk at blive 50 – altså bortset fra, at jeg var lidt stresset, fordi jeg skulle holde fest. Tænk, hvis man ikke var blevet 50. Det var der jo ingen garanti for. Så er der jo altid nogen, der siger: "Jo jo, festen er sjov. Men bare vent, der kommer en regning bagefter" eller "Kig lige på din hals," som Nora Ephron, hende, der skrev "Da Harry mødte Sally", sagde. Og lige det der med halsen er jeg enig med hende i. Jeg vil hellere have en glat hals end de her rynker, siger hun nøgternt og trækker ned i blusekraven for at vise sine striber frem.

- Men derudover er jeg vildt glad for min alder. Og jeg ved godt, at det er en kliché. Mulighederne åbner sig ikke mindre, bare fordi man bliver ældre. Faktisk nok mere, funderer hun.

Kirsten Lehfeldt har fundet ud af at der er en udløbsdato på alting og vil derfor have at alt giver mening – læs interviewet her (link fjernet)

Igen har det at gøre med evnen til at reagere, når det kildrer.

– Jeg har lyst til mange ting. Jeg vil lave tæpper, når jeg får får. Jeg skriver på en kunstbog sammen med billedkunstneren Mette Hannemann. Jeg skal i gang med optagelser til to tv-programmer – et om takt og tone og et historieprogram. Jeg samarbejder også om en ny tv-serie med holdet bag "All Inclusive". Jeg kunne også lave en duftserie, griner hun til SØNDAG.

Vi skal komme for godt i gang…

Måske forbliver nogle af idéerne drømme.

Karen-Lise Mynster mener at vi bliver mere hærdede af livet – læs hvad hun mener lige her

Måske kommer der andre drømme til.

– Kender du det der med, at nogen spørger: Hvad drømmer du om? Så siger man: Jeg kunne godt tænke mig at købe en kano – eller blive keramiker. Og straks slår man det selv ned: ahmen, det går nok ikke. Jeg synes, det er en sørgelig spare-agtig og nu-skal-du-ikke-komme-for-godt-i gang-tankegang. Jeg tror, det er levn fra efterkrigstidsgenerationen, som gemte gavepapir og hundredvis af syltetøjsglas. Man taler tingene ned på den måde, og det skal vi holde op med. Man må aldrig spare i drømme. Vi skal bare se at komme for godt i gang, siger Hella Joof til SØNDAG.