13. maj. 2012
Af af Jan Bergman

Helle Fagralid om Ole Bornedal: Selvfølgelig er jeg forelsket

Helle Fagralid
Helle Fagralid
Foto: Birger Storm
Ole Bornedal er lykkelig over at have fundet kærligheden igen – og nu bekræfter Helle Fagralid forholdet til den 52-årige filminstruktør.

Det gør den 16 år yngre skuespiller over for Ekstra Bladet, der også har et længere interview med Bornedal.

Men begge har indtil videre gået lidt stille med forholdet, af hensyn til deres respektive tidligere partnere. Helle Fagralid understreger imidlertid, at hendes brud fra eksmanden er foregået i fuld forståelse.

- Mit forhold til Ole har stået på et stykke tid, og Stefan og jeg har været fra hinanden længe, så det er for os fint, at det kommer frem nu, siger Fagralid og forsætter:

- Der er ingen tæt på mig, der er blevet såret. Det er en misforståelse. Vi er rigtig gode venner og gode til at være forældre for vores barn. Vi skiltes i enighed og venskabelighed, fortæller Helle Fagralid til Ekstra Bladet.

Og det er bestemt ikke kun Bornedal der er glad for det nye forhold, og Helle Fagralid erkender sin kærlighed således:

- Ja selvfølgelig er jeg forelsket i ham - det er jeg.

Læs mere om: