Helle Fagralid til Bodilfest: Jeg har ingen forventninger

Helle Fagralid.

Helle Fagralid.

Foto: Birger Storm

Bodilprisen 2014 er i gang i Bremen i København – se her, hvem der er nomineret.

Lørdag, 1. februar 2014 - af Hanne Rask

Bodilfesten blev hertil aften skudt i gang, da dørene til Bremen Teatret i København blev slået op for et yderst velklædt publikum, klar til at overvære en af dansk films mest prestigefyldte prisuddelinger.

Håbefulde nominerede skuespillere og instruktører gjorde deres entré som alle andre, men naturligvis med flere sommerfugle i maven, end hos de der blot skulle læne sig tilbage og nyde showet.

Bodilprisen er nemlig forbeholdt dem, der har leveret de bedste skuespilpræstationer i løbet af 2013, og blandt dem var Helle Fagralid, der for nyligt modtog en Robertpris for sin hovedrolle som Marianne i Nils Malmros-filmen ”Sorg og Glæde”.

- Jeg har ingen forventninger til i aften. Det er så svært at forudse, hvem der vinder. Jeg er bare glad for at være her, sagde Helle Fagralid, der i øjeblikket er aktuel i ”Woyzeck” på Det Kongelige Teater, inden hun forsvandt ind til Bodiluddelingen.

Bodil-nomineringerne 2014:

 

Danske film:

"Jagten"

"Nymphomaniac"

"Sorg og glæde"

"Nordvest"

"Kvinden i buret"

 

Kvindelig birolle:

Anne-Louise Hassing ("Jagten")

Susse Wold ("Jagten")

Kristin Scott Thomas ("Only God Forgives")

Uma Thurman ("Nymphomaniac")

Sonja Richter ("Kvinden i Buret")

 

Mandlig birolle:

Roland Møller ("Nordvest")

Lars Ranthe ("Jagten")

Thomas Bo Larsen ("Jagten")

Jaime Bell ("Nymphomaniac")

Fares Fares ("Kvinden i Buret")

 

Kvindelig hovedrolle:

Sofie Gråbøl ("Lossens time")

Charlotte Gainsbourg ("Nymphomaniac")

Stacy Martin ("Nymphomaniac")

Helle Fagralid ("Sorg og Glæde")

 

Mandlig hovedrolle:

Jacob Cedergren ("Sorg og glæde")

Mads Mikkelsen ("Jagten")

Nicolas Bro ("Spies & Glistrup")

Gustav Dyekær Giese("Nordvest")

Stellan Skarsgård ("Nymphomaniac")

 

Dokumentar:

"Blodets Bånd"

"Sepideh – Drømmen om Stjernerne"

"Ai Weiwei: The Fake Case"

 

Ikke-amerikanske film:

"Paradis-trilogien" (Paradis: Kærlighed, Paradis:Tro, Paradis: Håb)

"Broken Circle Breakdown"

"Den store skønhed"

"Adeles liv kapitel 1 & 2"

"Smagen af rust og ben"

 

Amerikanske film:

"Before Midnight"

"Django Unchained"

"Frances Ha"

"Gravity"

"Hushpuppy"

 

Sofie Linde.