5. mar. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Helt tæt på afdøde Søren Spanning: Rosalinde Mynster deler hidtil usete optagelser af sin far

Rosalinde Mynster 
Rosalinde Mynster
Foto: Mikael Rieck
Rosalinde Mynster og broren Jasper Spanning har gennem otte år arbejdet på en dokumentarfilm om deres far. Traileren til "Vores fars sol" er nu kommet, og den afslører, at der er tale om en meget rørende og personlig film.

Rosalinde Mynster er født ind i en skuespillerfamilie. Hun er datter af Søren Spanning og Karen-Lise Mynster, og hendes bror, Jasper Spanning, er filmfotograf.

Det er fire år siden, de to søskende mistede deres far. Søren Spanning blev blot 68 år, og nu kan man komme helt tæt på den afdøde skuespiller, der er kendt fra en lang række roller på film og tv – og ikke mindst også på teateret.

Gennem otte år har Rosalinde Mynster og Jasper Spanning arbejdet på en dokumentarfilm om deres far.

Bodil prisen 2020
Jasper Spanning
Foto: Dan Mariegaard

I 2014 blev Søren Spanning ramt af en hjerneblødning, der betød, at han i de efterfølgende år måtte sidde i kørestol.

- Jeg føler, jeg er for ung til det. Jeg føler, jeg skulle have meget mere ud af ham, siger Rosalinde Mynster blandt andet om sin far i traileren til dokumentarfilmen, som hun har delt på Instagram.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-05/bb-932121.jpg
Søren Spanning og Rosalinde Mynster i 2012
Foto: Krestine Havemann

I traileren er det tydeligt, at man i filmen kommer helt tæt på, og at den meget private og personlige film er krydret med optagelser både fra Søren Spannings sidste år, og fra da børnene var små.

Dokumentarfilmen har fået titlen ”Vores fars sol”. Der er premiere i Dagmar Teatret den 16. marts.

Se traileren til "Vores fars sol" herunder:

Læs mere om: