Søndag, 16. januar 2011 - af af Anna Johannesen

Holger Juul Hansen indlagt sammen med sin kone

Inge Juul Hansen og Holger Juul Hansen

Inge Juul Hansen og Holger Juul Hansen

Foto: Ulla Aue/BILLED-BLADET
Den 86-årige skuespiller Holger Juul Hansen er blevet indlagt på Bispebjerg Hospital, og i sengen ved siden af ligger nu også hans 21 år yngre hustru, Inge.

- Det er den rene elendighed. Holger er stadig slemt forslået, og nu ligger jeg her ved siden af med et maveonde. Det er nu heldigvis ved at blive bedre, men så længe Holger er indlagt, bliver jeg hos ham. Det er helt sikkert, siger den 65-årige Inge Juul Hansen fra sin hospitalsseng på Bispebjerg, hvor hun nu i en uges tid har ligget side om side med sin mand.

Efter Holger Juul Hansens fald på et isglat fortov, har han brækket tre ribben og slået hul i den ene lunge, så selv om den 86-årige skuespiller allerhelst ville være blevet hjemme i sin egen seng, var der ingen vej udenom. Han måtte indlægges og foreløbig blive på hospitalet en tid endnu.

- Holger er en fighter. Han giver ikke op, men før lungen er helet, bliver han ikke udskrevet. De brækkede ribben smerter ham meget, og det kommer til at tage lang tid, før de igen er i orden. Men vi er i de bedste hænder her, så det skal nok gå, siger Inger Juul Hansen fortrøstningsfuldt og fortæller, at tiden går med snak og læsning, når hendes mand da ikke bare sover.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden