4. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Hun spillede Kirsten i Det store løb: Her er hendes kendte ægtefæller og søn

Grethe Holmer og Poul Reichhardt i "Det store løb" fra 1952.
Grethe Holmer og Poul Reichhardt i "Det store løb" fra 1952.
Foto: TV 2
Grethe Holmer kunne opleves i rollen som Kirsten i Morten Korch-filmen ”Det store løb”, men hun er ikke den eneste skuespiller i familien.

Grethe Holmer var 28 år gammel, da hun kunne opleves i rollen som Kirsten i Morten Korch-filmen ”Det store løb” fra 1952.

Her spillede hun sammen med datidens helt store stjerne, nemlig Poul Reichhardt i rollen som Niels, der satser på at vinde et stort hestevæddeløb.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-04/8ed75fb9-e627-4240-babe-bf6e351b693b.jpg
Grethe Holmer og Poul Reichhardt i filmen "Det store løb" fra 1952.
Foto: TV 2

Det var dog langt fra den eneste film, som Grethe Holmer medvirkede i. Hun havde gennem sin karriere roller i en lang række film, men også tv-serier.

Hun kunne blandt andet opleves i ”Matador”, ”Landsbyen” og ”Taxa”, og så havde hun hovedrollen i DR-serien ”Pas på mor” fra 1998.

Gift med to skuespillere

Grethe Holmer var dog langt fra den eneste skuespiller i familien. Hun giftede sig i 1942 med skuespiller og instruktør Kai Wilton.

Kai Wilton medvirkede i enkelte danske film, men var mest på teateret. Han var også i en periode chef for Odense Teater.

Her ses Grethe Holmer med ægtemanden Kai Wilton, mens han var chef for Odense Teater.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-04/20091023-220337-2-5083x4744ma.jpg
Ægteparret Grethe Holmer og Kai Wilton.
Foto: Ivar Myrhøj/Ritzau Scanpix

Grethe Holmer var gift med Kai Wilton indtil hans død i 1980.

Parret fik tre børn sammen, og en af dem er gået i deres fodspor. Det er sønnen Kasper Wilton, 63, som er skuespiller, instruktør og chef for Folketeatret i København.

Privat er Kasper Wilton gift med skuespiller Jeanette Binderup-Schultz.

Her ses Grethe Holmers søn Kasper Wilton ved siden af skuespiller Jesper Lohmann.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-04/_mho3829-copy.jpg
Jesper Lohmann og Kasper Wilton.
Foto: Martin Høien

Efter at Grethe Holmer mistede sin mand, Kai Wilton, fandt hun kærligheden igen.

I 1996 giftede hun sig med den 18 år yngre skuespiller Benny Poulsen. Parret havde på det tidspunkt været sammen i flere år.

Benny Poulsen var især kendt for at spille digterpræsten Kaj Munk i tv-serien af samme navn fra 1986.

Skuespilleren døde i juli 2004, 61 år gammel.

Hans hustru, skuespilleren Grethe Holmer, døde i oktober 2004, 80 år gammel.

Her ses ægteparret Grethe Holmer og Benny Poulsen sammen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-04/19970315-565812-3-1808x1390ma.jpg
Ægteparret Grethe Holmer og Benny Poulsen.
Foto: Bent Midstrup/NF/Ritzau Scanpix

Læs mere om: