8. jan. 2013
Af af Malan Joensen

Iben Hjejle er ingen skrappedulle

Iben Hjejle
Iben Hjejle
Foto: Birger Storm
Skuespilleren fortæller om de personlige ligheder med kriminaljounalisten i ”Dicte” på TV 2.

I går rullede første afsnit af TV-krimiserien "Dicte" over skærmen på TV 2, og skuespilleren Iben Hjejle fortæller til avisen 24timer (link fjernet), at ikke kun udseendet, men også hendes personlighed kan minde om hovedpersonen Dicte:

- Hun er et utroligt følsomt menneske, og det er jo oftest sådan med følsomme mennesker, at de tager noget hårdkogt udenpå, og sådan tror jeg også, det er med mig. For jeg er i virkeligheden et utroligt venligt og imødekommende menneske. Jeg er ikke på nogen måde i nærheden af at være den Iben, jeg er i "Klovn" (TV-serien med Casper Christensen og Frank Hvam, red.), og det er en udbredt misforståelse, at jeg er en skrappedulle. Men jeg ville faktisk ønske, jeg var det nogle gange. At jeg kunne sige "Ved du hvad? Nu lukker du kraftedeme". Det kunne jeg aldrig finde på - jeg siger altid: "Undskyld, du står på mine tæer - nej, ved du hvad, bare bliv stående, jeg bruger så sjældent oversiden af mine sko", fortæller Iben Hjejle til 24timer.

Læs mere om: