14. jan. 2013
Af af Lisbeth Grube

Ingen Golden Globe-pris til dansk film

Holdet bag "En kongelig affære" fik ikke en Golden Globe.
Holdet bag "En kongelig affære" fik ikke en Golden Globe.
Foto: AOP
”En kongelig affære” vandt ingen statuette - men instruktør Arcel festede alligevel.

Den danske storfilm "En kongelig affære" måtte se sig overgået af den østrigske film "Amour", da de eftertragtede Golden Globe-statuetter blev uddelt i Los Angeles i nat dansk tid.

"En kongelig affære" var nomineret i kategorien Bedste udenlandske film, men på forhånd var instruktøren Nikolaj Arcel forberedt på, at han nok ikke ville løbe med sejren - og derfor havde han heller ikke forberedt en takketale.

- Jeg skal bare til fest og have det sjovt, sagde Arcel på forhånd til Ritzau.

Nikolaj Arcel kunne være blevet den fjerde danske vinder af en Golden Globe. Susanne Bier vandt i 2011 for "Hævnen", mens Bille August sejrede i 1989 med "Pelle Erobreren". Endelig vandt Carl Th. Dreyer prisen tilbage i 1956 for "Ordet".

Læs mere om: