3. jan. 2014
Af Hanne Rask

Jens Okking på plejehjem

Jens Okking på plejehjem
Jens Okking, Niels Okking og Mads Okking
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
For at gøre plads til de næste generationer er Jens Okking flyttet på plejehjem.

I ti år boede Jens Okking i familiebofællesskab med sine to sønner, Mads og Niels, samt en svigerdatter og et barnebarn. Nu er den folkekære skuespiller imidlertid flyttet på plejehjem. Ifølge Okkings søn, Niels, skyldes flytningen dog ikke sygdom. Det fortæller han til TV2.

-Min far har det ganske glimrende. Der er ikke noget odiøst i hans flytning. Han ville gerne bo for sig selv og give plads til de næste generationer, fortæller Niels Okking. Han er for nyligt blevet far til tvillinger, og for at give mere plads i familiekollektivet på Sydsjælland tog Jens Okking allerede for to år siden, initiativ til at flytte i ældrebolig.

Heldigvis er der stadig rig mulighed for at være meget sammen. 74-årige Jens Okking bor stadig så tæt på, at familien kan ses, så ofte det passer dem.

-Han er kun 7-8 minutter væk i bil, så vi ses stadig flere gange om ugen, og far var naturligvis hjemme både til jul og nytår, fortæller Niels Okking.

Læs mere om: