Jesper Christensen: Daniel Craig er en fin fyr

Jesper Christensen.

Jesper Christensen.

Foto: Birger Vogelius

Den danske skuespiller roser Bond-helten før de nye optagelser.

Torsdag, 11. december 2014 - af Lisbeth Grube

James Bond-fans kan glæde sig til at se danske Jesper Christensen som skurken Mr. White for tredje gang i den kommende Bond-film.

Og 66-årige Jesper Christensen glæder sig også til sit nye Bond-eventyr ”Spectre”.

Skuespilleren roser kollega

Til Ekstra Bladet fortæller han om, hvordan det er at være en del af de ikoniske optagelser, og han roser britiske Daniel Craig, der har spillet Bond siden 2006.

- Han er en fin fyr. På sådan en kæmpeproduktion kan man umuligt kende alle – jeg kan i hvert fald slet ikke, for jeg kommer jo bare ind i kort tid og laver min Mr. White, men Daniel er der hver dag i måske et halvt år, så han kender de fleste, hvilket i øvrigt er hans pligt, siger Jesper Christensen til avisen.

”Spectre” bliver instrueret af Sam Mendes og får premiere til november næste år.