Jesper Christensen og datteren samler ind til Dansk Flygtningehjælp

Jesper Christensen

Foto: Dansk Flygtningehjælp

Skuespiller Jesper Christensen og datteren Lulu Betz er på gaden søndag den 6. november for at samle ind til Dansk Flygtningehjælp.

Lørdag, 5. november 2016 - af Helle Skram de Fries

Sammen med sin 27-årige datter, Lulu Betz, har den 68-årige skuespiller Jesper Christensen været seks dage i det nordlige Irak sammen med Dansk Flygtningehjælp. Her har de besøgt to flygtningelejre og med egne øjne set både, hvor store problemerne er, og hvor meget Dansk Flygtningehjælps arbejde nytter.

- Selv små penge rækker så langt, at man ikke kan forstå det, når man har prøvet at været i Fætter BR og købe legetøj til sine børn, fortæller Jesper Christensen til BILLED-BLADET.

Svært at se børnene

Både Jesper Christensen og Lulu Betz blev især berørt af at se børnene i flygtningelejrene.

- Det er så vigtigt, at når den her krig forhåbentlig slutter, så må børnene ikke være tabt på gulvet. Derfor vil vi gerne fortælle alle hjemme i stuerne i Danmark, at der er brug for hjælp – og at det nytter, lyder det fra Lulu Betz.

- Hvis vi vil hjælpe i nærområderne, så er det pungen op af lommen. Og så er det også både sjovt og hyggeligt at samle ind, fortæller Jesper Christensen, der sidste år samlede ind.

Søndag den 6. november gør han de igen. Sammen med sin datter Lulu Betz.

Foto: Dansk Flygtningehjælp

Jesper Christensen og Lulu Betz

Se videoen

Læs det store interview i BILLED-BLADET nr. 44, med Jesper Christensen og Lulu Betz.

Se Dansk Flygtningehjælps video, hvor de to fortæller om indsamlingen den  6. november. Det gør du ved at klikke her

Fakta:

Jesper Christensen Og Lulu Betz besøgte blandt andet flygtningelejren Kawergosk i det nordlige Irak - 60 kilometer fra byen Mosul, der er under belejring. Der er 250.000 syriske flygtninge i Irak og tre millioner internt fordrevne irakere. Dansk Flygtningehjælp har hårdt brug for støtte til at tage imod den store tilstrømning af flygtninge. Du kan melde dig som indsamler på flygtning.dk/indsamler.

 

Sofie Linde.
Esben Smed.