10. nov. 2022
Af Majken Munk

Josephine Park endte med at efterlade varerne, da hun fik beskeden i Superbrugsen

Josephine Park
Josephine Park
Foto: Dan Mariegaard
Skuespiller Josephine Park blev overrasket, da hun fik meldingen om, at hun var årets modtager af en helt særlig pris.

Der var lagt i kakkelovnen til noget af en fejring i Nordisk Films studier i Valby.

Her skulle aftenens tre priser ved årets prisuddelingen Isbjørnen uddeles.

Vinderen af Ove Sprogøe-prisen var overvældet, allerede da hun første gang fik det at vide midt på en indkøbstur.

Føler sig heldig

Årets modtager af prisen, som gives til en skuespiller, der har udmærket sig, var Josephine Park.

Hun kom første gang frem i sin birolle i DR-serien ”Arvingerne” og i det nye år spiller hun en af hovedrollerne i TV 2’s nye serie ”Oxen”.

Den 35-årige skuespiller var noget overvældet over prisen.

- Jeg er meget overvældet. Jeg er meget beæret og taknemlig alt det der. Det er jo altid de her floskler, man skal bruge, men der er ikke andre ord. Jeg er meget glad og føler mig heldig, fortæller en berørt Josephine Park til BILLED-BLADET.

Overrasket i Superbrugsen

Josephine Park fik første gang nys om, at hun var modtager af prisen, da forpersonen for juryen, som uddeler prisen Mikael Rieks ringede til hende.

Dengang glemte han så i første omgang at nævne, der følger 75.000 kroner med prisen udover den flotte statuette, som er en buste af Ove Sprogøe.

- Jeg troede faktisk først, da Mikael Rieks ringede til mig og sagde, at jeg havde fået prisen, glemte han at sige, der fulgte penge med. Jeg blev sindssygt glad. Jeg stod nede i Superbrugsen, og så sagde jeg: ”Tak, tak, tak”, stillede alle mine varer og gik ud. Så gik jeg ind igen og tog varerne, og så ringede han mig op ti minutter efter, fortæller Josephine Park.

Nu skal hun, der fik støtte af sin hustru Kirstine Høgsbro, til at finde ud af, hvad pengene skal bruges til.

Josephine Park og Kirstine Høgsbro
Josephine Park blev fejret af sin hustru Kirstine Høgsbro.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: