5. jul. 2009
Af af Signe Ravn

Julie Ølgaard totalsmadrede bil

Julie Ølgaard
Julie Ølgaard
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespilleren Julie Ølgaard er ikke stolt, når hun tænker tilbage på sine første uger som bilist. De kostede nemlig adskillige buler.

Der er ingen tvivl om, at Julie R. Ølgaard har kontrol over sagerne, når hun står på scenen eller foran filmkameraet. Men som helt nyudklækket bilist, var den dengang 18-årige skuespillerinde ikke meget værd. Julie lavede nemlig buler i både moderens nye bil og faderens dyre Mercedes i løbet af et par uger.

"Jeg havde ellers lige sat mig til rette hos en veninde, da én råber, at min mors helt nye bil, som jeg netop havde placeret ved fortovskanten, trillede. Jeg løb ud af huset, men havde ikke skyggen af chance for at fange bilen og stod i stedet og skreg 'stop', indtil den lystrede - ved at smadre ind i en bil lidt længere nede af vejen," mindes Julie R. Ølgaard ifølge magasinet Q i bogen 'Kvinde kend din bil' om uheldet, der totalsmadrede den anden parkerede bil.

"Jeg havde en del dårlig samvittighed over at have kørekort - men lærte trods alt to meget vigtige ting: At holde afstand og trække håndbremsen, når jeg parkerer på en bakke," konstaterer Julie med et smil i Q og afslører, at hun hemmeligt fik rettet buler i moderens bil ud og først senere gik til bekendelse.

Læs mere om: