12. apr. 2013
Af Hanne Rask

Julie Zangenberg klar til at dele øretæver ud

Julie Zangenberg
Julie Zangenberg
Foto: AOP
Julie Zangenberg kan sagtens forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt, så pas på, Bendtner!

Julie Zangenberg er en hårdtslående frøken. Hvis det skulle blive nødvendigt, kan hun sagtens forsvare sig, så kæresten, Nicklas Bendtner, skal ikke begynde på noget...

-Det er ikke nødvendigt at skulle forsvare mig overfor ham, men ja, jeg kan godt forsvare mig. Det synes jeg, enhver pige skal kunne, sagde den kleine skuespiller til Ekstra Bladet, da hun i går var til premiere på filmen, "Nordvest", der sætter fokus på kriminelle bander i København.

-Jeg gik allerede til boksetræning, da jeg som yngre voksede op i Husum og Vanløse, fortæller Zangenberg. Det skyldes dog hendes hovedrolle i den kommede TV-serie, "Heartless", at skuespilleren igen har fået fokus på at være hårdtslående. Om kort tid begynder hun til kampsporttræning, fordi hun skal spille en action-pige med overnaturlige evner, der nogen gange kommer til at gå ud over andre, hvilket hun helst vil forhindre, og derfor prøver at finde en løsning.

Julie Zangenberg havde ikke sin berømte fodboldkæreste med til premieren i går, men trods evnerne skulle det altså ikke være fordi, den hårdtslående skuespiller havde givet ham et knockout...

Læs mere om: