
Kan du genkende kjolen? Julie Rudbæk havde den på til prinsesse Isabellas fødselsdag
Det ville være synd at lade en smuk kjole gå til spilde – præcis den tanke havde Julie Rudbæk. Derfor fandt hun en kjole fra sidste år frem fra tøjskabet.
Til lørdagens Robert-uddeling trådte hun frem i en kjole fra ROTATE Birger Christensen, som bærer på en helt særlig historie.
Kjolen havde hun nemlig på sidste år, da hun var konferencier til prinsesse Isabellas fødselsdag på Det Kongelige Teater i København. Hun nåede at skifte flere gange under showet, men denne kjole må have gjort et særligt indtryk.

Under Robert-uddelingen var Julie Rudbæk ikke selv nomineret af navn, men sæson 2 af serien "Bag enhver mand" var med i kampen om prisen for Årets korte tv-serie. Det blev dog sæson 10 af tv-serien "Klovn," der løb med sejren.
Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag står bag serien "Bag enhver mand."
Du kan se Julie Rudbæk fortælle lidt mere om kjolen i videoen øverst i artiklen.
Julie Rudbæk kan skrive mange titler på cv'et, da hun både er manuskriptforfatter, instruktør, tilrettelægger og skuespillerinde.
