1. feb. 2025
Af Luise Marie Bekker

Karen-Lise Mynster fejrer stor dag: Vi håber, vi kan overraske hende, siger hendes to kendte børn

Karen-Lise Mynster samt hendes børn, Jasper og Rosalinde.
Karen-Lise Mynster samt hendes børn, Jasper og Rosalinde.
Foto: Mikael Rieck
Rosalinde Mynster og Jasper Spanning håber at kunne glæde deres mor til hendes jubilæumsfejring.

Lørdag fejrer Karen-Lise Mynster 50-års jubilæum som skuespiller.

Det gør hun på Det Kongelige Teater, hvor hun spiller forestilling.

Hendes to børn, som hun har med Søren Spanning, Rosalinde Mynster og Jasper Spanning, er dog et helt andet sted lørdag aften.

De er på Tivoli Hotel og Congress Center til overrækkelsen af Robert-priserne.

De er nemlig begge nominerede.

Blandt andet for den film, de sammen har lavet om deres far, "Vores fars sol".

Vil gerne overraske hende.

De håber, at de alligevel får fejret deres mor.

- Vi drømmer om, at vi kan smutte og komme ind i Det Kongelige Teater og så kommer tilbage igen, siger Jasper.

- Det ville være en store overraskelse, tilføjer Rosalinde Mynster.

Karen-Lise Mynster er faktisk også nomineret til en Robert Pris i år.

Hun kan bare ikke være til stede til at modtage den, da hun jo fejrer sit eget jubilæum.

Det bliver dog ikke en af hendes børn, der i det tilfælde modtager den på hendes vegne, men en fra produktionen, oplyser Jasper og Rosalinde.

Læs mere om: