Kathrine Kaysen åbner skrædderværksted
Den 22-årige skuespiller Kathrine Kaysen, der har medvirket i seks ”Far til fire”-film i rollen som Mie, har nu åbnet sit eget skrædderværksted på Frederiksberg i København.
Det unge talent afholdt torsdag eftermiddag en åbningsreception, hvor 200 mennesker kiggede forbi igennem dagen.
- Det er en stor drøm, der allerede er gået i opfyldelse, sagde Kathrine Kaysen til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Rudi Nielsen til premiere på "Far til fire"-film
Rudi Nielsen gæstede receptionen
Blandt gæsterne var Rudi Nielsen, der også har spillet Mie i de første ”Far til Fire”-film tilbage i 1950’erne, og som har kendt designeren, siden hun var 11 år.
Desuden var det Kathrine Kaysen, der stod for Rudi Nielsens brudekjole, da hun blev gift med Harald Nielsen for anden gang ved deres guldbryllup i 2013.
Kathrine Kaysen er uddannet hos Lasse Spangenberg, der klæder flere af de kendte danske kvinder på, men hun skal altså nu til at prøve kræfter med sit eget værksted.