24. sep. 2025
Af Helle Skram de Fries

Kirsten Olesen blev småforelsket under filmoptagelse

Kirsten Olesen.
Kirsten Olesen.
Foto: Gregers Overvad.
Under optagelserne til ny film blev den alsidige skuespiller lidt filmforelsket i sin medspiller, men ude i virkeligheden jagter hun ikke kærligheden.

I filmen ”Madklubben – hjemme igen” bliver Kirsten Olesens figur, Marie, - ad diverse omveje – forelsket i Torben, spillet af Michael Falch.

- Jeg blev da lidt småforelsket, da jeg skulle finde de kærlige tanker frem, fortæller Kirsten Olesen og griner, da BILLED-BLADET møder filmens skuespillere til et pressemøde.

Kirsten Olesen og Michael Falch.
Kirsten Olesen og Michael Falch.
Foto: Gregers Overvad

Filmforelskelsen gjaldt Michael Falchs figur Torben, der ligesom Kirstens figur, har svært ved at give slip på følelserne. Om det så lykkes, kan man få afsløret ved at se "Madklubben - hjemme igen", der har biografpremiere 23. oktober.

I filmen ”Madklubben” tog tre kvinder, der har kendt hinanden siden skoletiden, på madkursus i Italien.

Kirsten Olesen spiller Marie, hvis mand finder en ny, sjov kæreste.

I efterfølgeren ”Madklubben – hjemme igen” er de tre veninder tilbage i Danmark, hvor Marie slås med sit kedelige image og får sat følelserne på prøve, da hun møder Torben.

Kirsten Olesen.
Kirsten Olesen.
Foto: Gregers Overvad

- Det var en dejlig tid i et smukt område, fortæller Kirsten Olesen.

Modne stærke kvinder

Filmen er både en kærlighedsfilm og en film om tre modne, stærke kvinder, hvor de to øvrige spilles af Stina Ekblad og Kirsten Lehfeldt.

Her er Kirsten Olesen og Stina Ekblad. Kirsten Lehfeldt kunne ikke deltage i pressemødet.

Kirsten Olesen og Stina Ekblad.
Kirsten Olesen og Stina Ekblad.
Foto: Gregers Overvad

I det virkelige liv har Kirsten Olesen været single, siden hun i 2013 mistede sin mand, musikeren Ole Ousen, som hun var sammen med i over 40 år.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

- Jeg har været alene i mange år, og det er jeg ikke ked af, fortæller Kirsten Olesen, der tidligere har fortalt til BILLED-BLADET, at sorgen ikke forsvinder, men at hun har lært at leve med den.

- Jeg går heller ikke og leder efter en, som i ”Hotel Romantik”. Forelskelse kan ikke jagtes, mener den 75-årige skuespiller

Mere om: