6. jan. 2012
Af af Jan Bergman

Klaus Pagh giver rabat på Hellerup-villa

Klaus Pagh sammen med sin hustru Nancy
Klaus Pagh sammen med sin hustru Nancy
AOP
Har du små 10 millioner kroner kan du erhverve skuespillerens pragtvilla.

Den 76-årige skuespiller og teaterdirektør Klaus Pagh forsøger sig nu med endnu et mæglerskifte i håbet om at få solgt sin Hellerup-villa. Det skriver Bolig.dk

Han satte sin 340 kvadratmeter store villa til salg i marts 2010 for 12,9 millioner hos liebhavermægler Ivan Eltoft Nielsen, men besluttede i februar sidste år at skifte mægler til Home og sænke prisen til 11,4 millioner kroner.

Nu har Klaus Pagh besluttet at gå tilbage til sin første mægler, Ivan Eltoft Nielsen, med endnu et millionafslag på prisen.

Villaen kan købes for 9,95 millioner kroner - et afslag på 3 millioner kroner i forhold til den pris, villaen først blev udbudt til.

Sådan er villaen indrettet

Ejendommen er opført i 1932 i funkispræget arkitektur. Den indeholder hall med trappeløb til førstesal, tre stuer ensuite, som blandt andet er herreværelse, stue med udgang til terrasse og opholdstue med pejs.

På førstesalen findes "masterbedroom" afdeling med stort badeværelse med hjørnekar og påklædningsværelse. På anden sal findes et stort rum, der kan bruges som kontor eller gildesal.

Derudover rummer boligen stor indendørs swimmingpool med relaxområde med sauna, brus samt udgang til ugeneret terrasse.

Til villaen hører desuden en 1182 kvadratmeter stor have.

Læs mere om: