Annonce
18. maj. 2011
Af af Marianne Singer

Klaus Pagh: Jeg ville vise Nancy verden

Klaus Pagh
Klaus Pagh med sin kone Nancy i Mexico.
Foto: Privat
Annonce
Klaus Pagh er netop vendt tilbage fra en lang og oplevelsesrig tur sammen med sin hustru og datter Pawarisa.

Masser af sol, eksotiske lækkerier og store naturoplevelser. Oplevelserne stod nærmest i kø under den rejse, som Klaus Pagh og hans familie netop er vendt hjem fra.

- Der var to gode grunde til, at vi tog af sted. Vi ville gerne lidt ned i varmen, og så glædede jeg mig meget til at vise min kone Amerika, fortæller den 75-årige skuespiller om rundrejsen, der gik gennem Nord- og Sydamerika.

Familien begyndte i Fort Lauderdale med en smuttur til Miami og sejlede så videre derfra med et luksuscruiseskib til Sydamerika, hvor de besøgte Columbia, Costa Rica og Mexico. Derefter rejste Klaus Pagh med familien til San Diego i Californien, hvor de lejede en bil og kørte til Hollywood. Efter fire dage i stjernernes by gik turen til New York, hvor den tre uger lange rejse endte.

Annonce

- Det har været en spændende tur. I Miami så vi Caroline Wozniacki spille - og vinde - og oplevede såkaldte "killerwhales" optræde. Og i Mexico fik vi dejlig mad, lyder det begejstret fra Klaus Pagh, der dog især blev imponeret over en helt bestemt seværdighed.

- I Universal Studios i Hollywood kørte vi med et VIP-tog gennem et bjerg og pludselig væltede en kæmpemæssig 3D King Kong-abe ind i vores tog. Det så uhyggeligt ægte ud. Og i New York fik Pawarisa et stort ønske opfyldt, da vi var inde at se "Mamma Mia".

Mere om: