6. okt. 2012
Af af Jan Bergman
Klaus Paghs million-villa stadig til salg
Klaus Pagh sammen med sin hustru Nancy
AOP
I juli tog Klaus Pagh utraditionelle metoder i brug for at sætte gang i salget af Hellerup-villaen.
Da den 77-årige teatermand i juli valgte at sætte prisen på sin bolig op, blev det kaldt for et usædvanligt skridt.
Boligen ser da heller ikke ud til at være blevet solgt, og Klaus Paghs pragtvilla på 340 kvadratmeter kan da stadig besigtiges på mæglers hjemmeside.
Efter i flere omgange at have sat prisen ned på sit imponerende Hellerup-palæ, valgte han at hæve prisen med 850.000 kroner, så huset koster 10,8 millioner kroner. Det skriver Boliga Kendte.
Ser man over hele udbudsperioden, er der dog tale om et samlet prisfald på den 340 kvadratmeter store villa.
Paghs villa kan blandt andet byde på seks soveværelser, 340 boligkvadratmeter og 200 kvadratmeter kælder, pool-afdeling, og badeværelse med både spa og bruser.