15. nov. 2010
Af af Dorte Quist

Lars Knutzon: Sidse Babett Knudsen er en sød pige

Lars Knutzon sammen med sin hustru Kirsten Michaelsen
Lars Knutzon sammen med sin hustru Kirsten Michaelsen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
TV-aktuelle Lars Knutzon er i tæt makkerskab med Sidse Babett Knudsen.

Næste år runder han 70. Alligevel mener han, at TV bør satse på at give de yngre skuespillere plads.

- Jeg er blevet for gammel til at flyve på "monkey class". Det er tre dage siden, jeg kom hjem, og jeg er stadig helt ødelagt.

Lars Knutzon er viklet godt ind i sin kones hjemmestrikkede halstørklæde, da han kommer ned til havnen i Nivå. Stemmen er næsten væk, og det er tydeligt, at en meget lang flyvetur hjem fra Kina og gensynet med det fugtige, kolde vejr i Danmark er en barsk cocktail for ham.

- Jeg har været i Shanghai med Tommy Kenter og et par andre skuespillere for at spille Shakespeares "Stormen". Det var en stor oplevelse.

I øjeblikket kan TV-seerne opleve Lars Knutzon næsten hver søndag i den populære dramaserie Borgen, hvor han spiller statsminister Birgitte Nyborg Christensens mentor, Bent Sejrø, fra partiet De Moderate.

- Det er dejligt at være med i en TV-serie igen. Det er 13 år siden, jeg var det sidst i Taxa. Sidse (Babette Knudsen, red.) er en sød pige at spille sammen med. Hun er meget social, lidt som en sommerfugl. Meget flagrende og spontan.

Til foråret er Lars aktuel i en ny dansk film "Det grå guld", hvor han sammen med Kurt Ravn og Birthe Neumann spiller tre pensionister, der føler sig kasseret af samfundet og derfor beslutter at tage deres skæbne i egen hånd. Men optagelserne til den film er for længst overstået, og derfor planlægger Lars nu at holde fri de næste par måneder - kun afbrudt af optagelserne til de nye afsnit af Borgen, som skal sendes i efteråret 2011.

Læs mere om: