27. nov. 2013
Af John Lautrup

Lars von Trier er igen velkommen i Cannes

Lars von Trier
Lars von Trier
Martin Høien/BILLED-BLADET
Filmfestivallen i Cannes har taget filminstruktør Lars von Trier til nåde igen, efter at han for to år siden kom grueligt galt af sted med nogle nazi-udtalelser.

Lars von Trier kan igen sætte sine ben i Cannes under filmfestivallen, skriver Ekstra Bladet. For to år siden blev han bandlyst af festivalledelsen, efter at han på et pressemøde i forbindelse med visningen af "Melancholia" kom med udtalelser, der kunne tolkes som nazi-sympatier.

Men nu er han altså taget til nåde igen.

- Der er ingen tvivl om, at Lars von Trier vil gøre et stort comeback i Cannes, sagde festivaldirektøren, Thierry Fremaux, ifølge Ekstra Bladet, da han holdt en tale i Goa i Indien omkring den kommende filmfestival i Cannes. Det er første gang, at festivaldirektøren officielt har sagt, at Lars von Trier er velkommen tilbage til Cannes.

Thierry Fremaux understregede dog, at Lars von Triers kommende film "Nymphomaniac" ikke kan blive vist på næste års filmfestival, fordi den har verdenspremiere i Danmark den 25. december. Reglerne siger, at en film ikke kan blive udtaget, hvis den har haft verdenspremiere i andre lande før festivalens start.

Om nazi-postyret i 2011 siger Thierry Fremaux:

- Hele hysteriet omkring de ting, Trier dengang sagde, var lige så dumt som det, han selv sagde. Jeg fortalte ham personligt, at han havde fortalt en rigtig dårlig joke, men at hysteriet og al balladen omkring joken var uretfærdig. Drømmer vi om at få Lars von Trier tilbage til Cannes. Ja, selvfølgelig gør vi det. Og jeg vil gerne beskrive ham som en god ven.

Læs mere om: