25. jul. 2009
Af af Signe Ravn

Laura Christensen rørt af film

Laura Christensen og Thomas Levin
Laura Christensen og Thomas Levin
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Skuespilleren kan slet ikke få nok af film, og hun havde en meget dyb film-oplevelse med sin mand.

Man kunne fristes til at tro, at Laura Christensen ville få set nok film ved at gå til premierer. Men det er langt fra tilfældet. Laura er nemlig tit at finde i biografens mørke.

"Jeg elsker at se film, alle slags. Fra gamle klassikere til moderne komedier. For mig er det vigtigst, at helhedsindtrykket og kombinationen af gode skuespillere og flotte optagelser er på plads. Og skulle filmen alligevel halte lidt i sammenhængen, så kan det rette budskab og tema stadig gribe og fascinere mig," fortæller Laura Christensen til modemagasinet IN.

"Min mand og jeg så The Solist for nylig. Rent filmteknisk var den noget rod, men temaet i den fangede mig fuldstændig," lyder det i IN fra Laura om filmen, hvor en ung journalist møder en hjemløs psykisk syg mand: "Vi så den i Los Angeles, hvor rigtig mange psykisk syge mennesker er forvist til gaden, og det var selvfølgelig med til at gøre oplevelsen meget intens og dyb."

Læs mere om: