26. feb. 2015
Af Juliane Olsen

Lone Hertz: Folk vil altid tale om Frøken Nitouche

Lone Hertz
Lone Hertz
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren Lone Hertz bliver igen og igen mindet om sin rolle i filmen "Frøken Nitouche", og derfor mener hun ikke, at hun vil blive glemt i danskernes bevidsthed.

Den 75-årige skuespiller Lone Hertz’ mange film fra ungdommen ligger nu let tilgængelige på Nordisk Films nye streaming-tjeneste www.danskfilmskat.dk, hvor mere end 100 danske filmklassikere kan opleves igennem et månedligt abonnement.

Selv har hun oplevet, at de fleste husker hende for hendes rolle som Charlotte Borg i filmen ”Frøken Nitouche” fra 1963.

- Når jeg er rundt i Danmark for at holde foredrag, er det altid filmen ”Frøken Nitouche”, som folk vil tale om. Og børnene er også helt vilde med filmen, siger Lone Hertz til eb.dk.

Skuespilleren har især oplevet, at rollen appellerer til teenagepiger, der identificerer sig med filmens eventyr, og derfor regner Lone Hertz med, at hun selv kommer til at overleve i filmhistorien.

Læs mere om: