29. mar. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Louis Gossett Jr. skrev historie: Oscar-vinder er død

Louis Gossett Jr.
Louis Gossett Jr.
Foto: Gus Ruelas/Reuters/Ritzau Scanpix
Han var et kæmpe hit i 1970’erne og 1980’erne, og det hele kulminerede med en historisk Oscar-statuette. Nu er skuespilleren Louis Gossett Jr. gået bort.

Der blev skrevet kulturhistorie på mere end én måde ved Oscar-uddelingen i 1983.

Det skete, da Louis Gossett Jr. som den første afroamerikanske skuespiller nogensinde vandt en Oscar.

Han blev hædret med den eftertragtede Oscar i kategorien bedste mandlige birolle for sin blændende præstation som rå befalingsmand i hitfilmen ”Officer og gentleman”, der i øvrigt blev Richard Geres helt store gennembrud.

Louis Gossett Jr.
Louis Gossett Jr.
Foto: AP/Ritzau Scanpix

Louis Gossett Jr. vandt også en Emmy

Nu er Louis Gosset Jr. gået bort i en alder af 87 år, hvilket medier som AP News skriver.

Louis Gossett Jr. døde torsdag nat i Santa Monica i Californien, USA.

Inden sin medvirken i ”Officer og Gentleman” spillede Louis Gossett Jr. også med i tv-serien ”Rødder”, som i 1977 blev et verdensomspændende fænomen.

Han vandt en Emmy for sin medvirken i ”Rødder”.

Læs mere om: