30. mar. 2013
Af af Karina Didriksen

Lykke-skuespiller hyres af Tommy Lee Jones

David Dencik lykke
David Dencik
Foto: AOP
Sonja Richter står allerede på rollelisten, og nu har den amerikanske Oscar-stjerne også fået David Dencik med i sin nye storfilm.

Når indspilningerne til Tommy Lee Jones’ storfilm ”The Homesman” efter planen går i gang til foråret i New Mexico, så kan Sonja Richter og David Dencik følges ad fra Danmark til USA.

Den amerikanske skuespiller og instruktør har nemlig tilføjet det danske skuespiltalent til sin stjernespækkede rolleliste, der blandt andet tæller Meryl Streep og Hilary Swank.

Ifølge BT skriver The Hollywood Reporter, at David Dencik skal spille en ondskabsfuld, voldelig ægtemand, der misbruger sin hustru seksuelt. Det er en noget andet rolle, end den han er kendt for i Danmark, nemlig som den søde psykiater i DR-serien ”Lykke”.

Det er tidligere blevet afsløret, at danske Sonja Richter skal medvirke i filmen. Hun skal spille rollen som en af tre gifte og psykisk ustabile kvinder, der følges i filmen. Om det netop er David Denciks ”hustru”, vides ikke.

”The Homesland” kommer til at handle om en pioner (Tommy Lee Jones) og en lærerinde (Swank), som skal transportere de tre kvinder fra Nebraska til Iowa.

Læs mere om: