Mads Mikkelsen i Oscar-fadæse

Den danske skuespiller Mads Mikkelsen er efterhånden vant til de store røde løbere ved diverse filmfestivaler. Alligevel kan det gå galt, når der er så mange - og mange udenlandske - navne at holde styr på.
Ved den netop afviklede 85th Oscar Academy Awards fik den danske stjerneskuespiller da også fornærmet instruktøren Tom Hooper, der står bag filmen "Les Misérables". Til B.T. fortæller Mads Mikkelsen:
- Jeg troede, jeg genkendte ham som producenten på den tyske film "Der leben der Anderen" (De Andres Liv, red.), men det viste sig at være instruktøren, der har lavet "Les Misérables".
Mads Mikkelsen fortæller, at Tom Hooper blev rigtig irriteret over, at Mads ikke genkendte ham.
- Det synes jeg var skægt, og så tænkte jeg, det kan man da ikke blive sur over. men det gjorde han. Det var skægt, synes jeg, fortæller Mads Mikkelsen.
Klemt mellem Jack Nicholson og John Travolta
Ved Oscar-uddelingen kom Mads Mikkelsen ind et forkert sted, hvor han kom til at stå ved siden af Jack Nicholson og John Travolta.
- Så står man der og klemmer lidt på hinanden og siger "nå, hej" og "vi ses", og det er jo meget skægt.
Mads Mikkelsen er også kommet i den liga, hvor han selv bliver genkendt i Hollywood.
- Der var så også nogle, der kaldte mig Viggo Mortensen, men det må man jo tage med, mener Mads Mikkelsen, der ikke bliver sur over forvekslingen.