Onsdag, 10. april 2013 - af Jan Bergman

Mads Mikkelsen og Angelina Jolie sammen

Mads Mikkelsen
Mads Mikkelsen
Foto: AOP
Den danske skuespiller Mads Mikkelsen har så sandelig vind i sejlene, og succesen med hans internationale filmkarriere tordner bare derudad.

Nu bringer Mads Mikkelsens dygtige evner ham på banen med Angelina Jolie, der ligesom Mikkelsen skal lægge stemmer til tredje film af animations-serien ”Kung Fu Panda”.

Lige nu er Mads Mikkelsen højaktuel i USA med kannibal-serien ”Hannibal” – den får i øvrigt TV-premiere herhjemme på søndag på kanal 5.

I det nye Panda-samarbejde med Angelina Jolie, får Mads Mikkelsen også Bryan Cranston, Rebel Wilson og Jack Black som kollegaer.

De to foregående Panda-film har ifølge The Hollywood Reporter indtjent produktionsselskabet mere end 7 milliarder kroner.

Hvis alt går efter planen, blænder ”Kung Fu Panda 3” op på det store filmlærred den 23. december 2015.

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden