6. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Mads Mikkelsen støtter sin bror i Hollywood-drøm

Mads Mikkelsen
Mads Mikkelsen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den populære skuespiller Mads Mikkelsen glæder sig over, at hans bror nu også vil gå efter internationale roller.

Mads Mikkelsen begynder om få dage optagelserne til 'Clean Out' med Harvey Keitel, og den tidligere Bond-skurk har ingen problemer med, at hans storebror, Lars Mikkelsen, nu også vil have internationale filmroller og har sat 2010 af til at realisere dén drøm.

"Jeg synes da, det er superfedt, at han vil opsøge det. Afsted, afsted. Ud over stepperne med dig. Men vi har jo heldigvis aldrig konkurreret. Vi har altid været så heldige at blive castet meget forskelligt og sjældent været i spil til den samme rolle," fortæller Mads Mikkelsen til B.T. og understreger sin pointe.

"Og der er jo masser af plads derude i verden. Nikolaj Lie Kaas er der, Ulrich Thomsen, Iben Hjejle en gang i mellem, Nikolaj Coster-Waldau. Zlatko Buric. Der er plads til os alle sammen."

Læs mere om: