31. jul. 2016
Af Karina Didriksen

Mads Mikkelsen til tegneseriemesse med Hollywood-stjerner

Mads Mikkelsen til Comic-Con 2016.
Mads Mikkelsen til Comic-Con 2016.
Foto: AOP
Danske Mads Mikkelsen var til Comic-Con i USA for at reklamere for filmen ”Dr. Strange” sammen med sine berømte kolleger.

Mads Mikkelsen var en af de skuespillere, som i sidste uge lagde vejen forbi den verdenskendte tegneseriemesse Comic-Con i San Diego, USA.

Her gik han op på scenen sammen med Hollywood-stjernerne Benedict Cumberbatch, Tilda Swinton, Rachel McAdams og Chiwetel Ejiofor.

Mads Mikkelsen spiller sammen med de berømte skuespillere i den kommende film ”Dr. Strange”, og det var den, de skulle reklamere for på messen.

Mads Mikkelsen i bærende rolle

”Dr. Strange” er produceret af tegneseriegiganten Marvel og har den Oscar-nominerede brite Benedict Cumberbatch i hovedrollen som superhelt. Mads Mikkelsen spiller en af de andre bærende roller.

På tegneseriemessen blev der vist en trailer for filmen, og i den ses Mads Mikkelsen som karakteren Kaicilius. Klippet kan ses på Entertainment Weeklys hjemmeside.

LÆS MERE: Mads Mikkelsen til gallamiddag hos dronning Margrethe

Connie Nielsen var også på messen

Mads Mikkelsen var ikke den eneste dansker, som var at finde på messen. Connie Nielsen var nemlig også til stede.

Den 51-årige skuespiller medvirker i superheltefilmen ”Wonder Woman”, der får premiere i 2017. Her spiller hun mor til Amazone-krigeren Diana Prince alias superheltinden Wonder Woman.

Også denne film skulle der reklameres for på tegneseriemessen.

Connie Nielsen.
Connie Nielsen.
Foto: AOP

Læs mere om: