![Mads Mikkelsen og Lars Mikkelsen.](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/mikkelsen_0.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Mads Mikkelsen tilbage i dansk film
![https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20180909_lhl5546-1.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20180909_lhl5546-1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Det er kun gået én vej for Mads Mikkelsens karriere de seneste mange år, og også i udlandet har de for længst fået øjnene op for den 53-årige, danske stjerne.
Mads Mikkelsens succes med Vinterberg
Men snart kan man glæde sig til igen at se Mads Mikkelsen folde sig ud på sit modersmål i de danske biografer.
Han er nemlig i gang med optagelserne til den nye film ”Druk”, som er instrueret af Thomas Vinterberg.
De to arbejdede også sammen i den anmelderroste film ”Jagten”, som i 2014 opnåede en Oscarnominering i kategorien ”Bedste udenlandske film”.
Mads Mikkelsen i fint selskab
I ”Druk” spiller Mads Mikkelsen gymnasielæreren Martin, der sammen med sine kolleger kaster sig ud i et eksperiment om at opretholde en konstant alkoholpåvirkning for blandt andet at forbedre undervisningen.
I ”Druk” får Mads Mikkelsen fint selskab af blandt andre Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe og Magnus Millang. Filmen forventes at få biografpremiere 27. august 2020.
![https://imgix.billedbladet.dk/druk_presse_2_photo_by_henrik_ohsten.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/druk_presse_2_photo_by_henrik_ohsten.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
![Mads Mikkelsen og Lars Mikkelsen.](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/mikkelsen_0.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)