12. sep. 2013
Af Karina Didriksen

Mads Mikkelsens kendthed går ud over børnene

Mads Mikkelsen.
Mads Mikkelsen.
Foto: Jesper Sunesen
Den danske skuespiller er træt af, at hans søn og datter bliver påvirket af hans kendthedsstatus.

Mads Mikkelsen er for længst blevet et kendt ansigt ud over Danmarks grænser, og han fortæller i et interview med amerikanske The Independent, at han ikke er vild med paparazzo-kulturen, hvor fotografer ligger på lur og tager billeder af kendte mennesker.

- Det er slet intet i sammenligning med det, I har herovre (i England, red.), men det eksisterer, og der er nogle spektakulære billeder af mig, hvor jeg køber møbler eller cigaretter. Det er virkelig irriterende hver gang, og specielt når du bliver fanget med din familie, fortæller skuespilleren ifølge Ekstra Bladet til The Independent.

47-årige Mads Mikkelsen, der snart kan opleves i anden sæson af TV-serien ”Hannibal” på Kanal 5, uddyber, hvordan hans kendthedsstatus går ud over hans børn, Carl og Viola,

- Mine børn har nået en alder, hvor de vil stå på egne ben, og hvis de har fået et job, hvor ingen ved, hvem de er, så popper de lige pludselig op i et blad og skal begynde forfra. De vil være sig selv og ikke ses på som min søn eller datter, fastslår han.

Læs mere om: