6. okt. 2014
Af Casper Nielsen
Mick Øgendahl ville gerne have haft børn tidligere
Foto: Hanne Juul (BILLED BLADET)
Den 40-årige komiker fortryder, at han ikke fik børn tidligere i livet.
Mick Øgendahl er vant til at få folk til at grine, men da han sidste år fyldte 40 år, erkender han i et interview med Metroxpress (link fjernet), at han løb ind i lidt af krise.
- Jeg har tre børn, og det er helt fantastisk. Man er jo ikke klar til at få børn, før man er klar til det, men set i bagklogskabens ulidelige klare lys, så ville jeg gerne have haft dem før. De er otte, seks og halvandet år. Det er jo ikke så fedt at rende rundt med et gangstativ, når den yngste skal konfirmeres. Så vil jeg jo stadig gerne kunne flække ham midt over på en fodboldbane, siger Mick Øgendahl til avisen.