20. apr. 2015
Af Lene Skriver Bak

Mikkel Boe Følsgaard: Kæmpestort at spille Kim Vilfort

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/mikkel_boe.jpg
Carsten Seidel
Mikkel Boe Følsgaard er fodbold-fan, har set sejrsmålet fra EM 92 ’mere end hundrede gange’ og derfor er det kæmpestort for ham at få lov at spille EM-helten Kim Vilfort i ny film

Mikkel Boe Følsgaard var bare otte år, da Danmark vandt EM i fodbold i 1992. Men begivenheden har sat sig store stor i skuespilleren, der har genset Kim Vilforts mål til 2-0 mere end hundrede gange siden den magiske sommeraften i Sverige.

Faktisk var det netop slutrunden i broderlandet, der gjorde Mikkel Boe Følsgaard til fodboldfan.

Og netop derfor er det ekstra stort for Mikkel Boe Følsgaard at have fået rollen som Kim Vilfort i den kommende film om triumfen i Göteborg, ”Sommeren 92”.

LÆS MERE: Mikkel Boe Følsgaard om rollen som far: Jeg er lige blevet 10 procent gladere

Mikkel Boe Følsgaard mødte EM-helt

Som optakt til rollen mødte Mikkel Boe Følsgaard faktisk Kim Vilfort. Og det var ret vildt for skuespilleren, der er fan af Brøndby, hvor Kim Vilfort ikke alene spillede, da EM-medajerne kom i hus, men også har status af klublegende.

- Han fortalte mig, hvordan han oplevede EM i Sverige. Jeg turde næsten ikke at spørge ham om noget. Jeg var fuldstændigt starstruck. Jeg tror, at det tog mig en halv time, før jeg tog mod til mig og spurgte ham, hvordan det var at score målet i finalen, fortæller Mikkel Boe Følsgaard i Ekstra Bladet om mødet med EM-helten.

”Sommeren 92”, der forventes at få premiere i efteråret 2015, er instrueret af Kasper Barfoed og har ud over Mikkel Boe Følsgaard blandt andre Ulrich Thomsen, Lars Brygmann og Cyron Melville på rollelisten.

Læs mere om: