Molly Egelind er gravid

Molly Blixt Egelind og Benjamin Katzmann Hasselflug.

Foto: Alex Tran

Dermed bliver skuespilleren Søs Egelind mormor for første gang om kort tid.

Tirsdag, 3. juni 2014 - af Lisbeth Grube

Skuespilleren Molly Blixt Egelind, der er datter af Søs Egelind og henrykkede som den unge brud i hitfilmen "Den skaldede frisør", lander i sit livs rolle om et par måneder.

26-årige Molly er nemlig gravid for første gang og har lagt et foto af sig selv med fin, rund mave på Instagram med ordene:

"7 måneder nede, 2 tilbage. Så langt, så godt...!"

Overfor BILLED-BLADET bekræfter Molly Blixt Egelind de lykkelige omstændigheder:

- Jeg har p.t. ikke lyst til at dele ud af detaljerne omkring min graviditet, men vil sige mange tak for lykønskningen, lyder den glade melding fra Molly, som har været kæreste med skuespilleren Benjamin Katzmann Hasselflug i to et halvt år.

Den kommende sommerbaby er også begyndelsen på et nyt kapitel for 55-årige Søs Egelind, der bliver mormor for første gang. Sammen med sin eksmand, Björn Blixt, har hun desuden datteren Carla på 21 år.

Esben Smed.