26. feb. 2012
Af af Thomas Flindt

Nikolaj Arcel: Sådan vinder du en Oscar

Nikolaj Arcel
De glade vindere med de to sølvbjørnen under Berlinalen lørdag aften. Fra venstre: Mikkel Boe Folsgaard, Nicolaj Arcel og Rasmus Heisterberg.
Foto: AOP
En god film er alene ikke nok til at vinde en Oscar-statuette, mener Nikolaj Arcel.

Den danske filminstruktør, Nikolaj Arcel, er netop kommet sejrrigt hjem fra filmfestivalen Berlinalen i Berlin med to Sølvbjørne for sin film "En kongelig affære" - en for manuskriptet og en til Mikkel Boe Følsgaard for "Bedste mandlige hovedrolle".

På søndag er det filmbranchens tunge drenge, der dyster om den mest prestigefyldte Oscar-statuette. Men en god film er alene ikke nok til at vinde, mener Nikolaj Arcel.

- Du får ikke en Oscar uden at have sindssygt mange kontakter i filmbranchen, som du sørger for at pleje til alle mulige cocktailpartys. En god filmhistorie er intet værd, hvis du ikke har banket på de rette døre, fortæller han til DR Kultur.

Masser af følelser

En film med Oscar-potentiale skal også byde på lidt af hvert, og især følelser spiller en vigtig rolle.

- Hvis du skal vinde en Oscar, skal du lave en film, der er politisk interessant, er underholdende og som påvirker folk følelsesmæssigt, siger Nikolaj Arcel, og bakkes op af Asger Leth, der er aktuel med "Man on a ledge".

- En Oscarvindende film skal indeholde noget glæde, noget stille og noget sørgeligt. Du kan ikke bare gå én vej. Det gælder om at berøre så mange følelser som muligt, fortæller Asger Leth til DR Kultur.

Læs mere om: