Nikolaj Coster-Waldau kæmpede for at score sin kone
Ligesom så mange andre mødte Nikolaj Coster-Waldau sin udkårne på jobbet. Under optagelserne til et radiodrama for DR slog lynet nemlig gnister, da Nikolaj fik øje på Nukaka.
"Hun kom ind ad døren og så gudesmuk og sød ud. Jeg var bare solgt til stanglakrids! Det tog lidt tid at få hende overtalt, for hun sagde, at der var et eller andet rygte om, at jeg havde en let omgang med kvinder. Jeg ved ikke, hvor hun havde det fra - måske var det bare noget hun sagde," funderer Nikolaj Coster-Waldau i ALT for damerne.
Nikolaj lod sig dog ikke gå på af den umiddelbare modstand: "…jeg var så forelsket, at jeg ikke rigtig gav hende en chance. Jeg overskred alle normale regler for, at man også skal huske at se den andens signaler. Jeg kastede mig bare over hende!" indrømmer Nikolaj, der i dag har været gift med Nukaka i 11 år, i damebladet.