15. jan. 2015
Af Luise Marie Bekker

Nikolaj Lie Kaas: Jeg regnede ikke med, at Lykke May Andersen ville være så god

Lykke May Andersen og Nikolaj Lie Kaas
Lykke May Andersen og Nikolaj Lie Kaas.
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren Nikolaj Lie Kaas spiller over for modellen Lykke May Andersen i Susanne Biers nye film "En chance til", og han havde ikke forestillet sig, at hun ville præstere så godt i rollen som misbruger.

Det kom som en overraskelse for de fleste, da modellen Lykke May Andersen fik en stor rolle i Susanne Biers nye spillefilm "En chance til".

Også Lykke May Andersen selv.

Faktisk troede hun, at det var en joke, da instruktøren tilbød hende rollen, siger hun til BILLED-BLADET.

Lykke May Andersen spiller Nikolaj Lie Kaas' kæreste

- Jeg troede, det var bullshit, men så talte jeg med Susanne om det, siger hun.

I filmen spiller hun kæreste til Nikolaj Lie Kaas' rolle.

De er misbrugere af hårde stoffer og forældre til en baby, der bliver kidnappet af en politibetjent, spillet af Nikolaj Coster-Waldau.

Nikolaj Lie Kaas kendte ikke Lykke May Andersen

Også Nikolaj Lie Kaas havde nogle tanker om at skulle spille over for en kvinde så uerfaren udi skuespil.

- Jeg kendte hende overhovedet ikke. Altså, jeg vidste jo, at hun ser godt ud, men det er langt fra udseendet, der bestemmer, om man er en god skuespiller, siger han.

Lykke May Andersens rolle fylder meget i filmen, og hun spiller rollen som hærget misbruger overbevisende.

Lykke May Andersen var med på alt

- Det havde jeg faktisk ikke regnet med! Men hun var med på det hele var legede med på alle mine forslag, selv da jeg skulle tæske hende i filmen. Altså, jeg gennemtævede hende jo, siger han med et skævt smil.

- Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne af respekt for de andre skuespillere, siger Lykke May Andersen beskedent.

Nu drømmer hun om flere roller.

LÆS MERE: Nikolaj Coster-Waldau smilede stort på den røde løber

Læs mere om: