4. sep. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil i ny storfilm

Julie Christiansen, Nikolai Lie Kaas og Cecilie Stenspil
Julie Christiansen, Nikolai Lie Kaas og Cecilie Stenspil
Foto: Peter Grosen
Både Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil var på scenen for at modtage priser til årets SVEND, og sammen kan de to skuespillere snart opleves i storfilmen "Kollision".

Til SVEND-prisen i sidste uge blev Nikolaj Lie Kaas kåret som årets mandlige skuespiller, mens ”Badehotellet” med blandt andre Cecilie Stenspil på rollelisten vandt prisen for årets danske dramaserie.

Og snart kan biografgængerne glæde sig til at se de to dygtige skuespillere i smukt samspil, for de spiller hovedrollerne i brødrene Avaz' nye danske film ”Kollision”.

Prisfest i Svendborg

Nikolaj Lie Kaas vandt SVEND-prisen for sin rolle i ”Journal 64”, og det var netop Cecilie Stenspil, der sammen med Julie Christiansen, som også spiller med i ”Kollision”, havde æren af at overrække ham den flotte pris, som han også vandt i 2016 og 2017.

- Jeg er meget taknemmelig for at slutte af på den her måde, fortalte Nikolaj Lie Kaas, der ikke længere skal spille Carl Mørck i de populære ”Afdeling Q”-film.

Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil i hovedrollerne

Det er dog på ingen måde slut med at se Nikolaj Lie Kaas på det store lærred, og i "Kollision" spiller han og Cecilie Stenspil hovedrollerne som et forældrepar i dyb krise.

I filmen, der får biografpremiere 31. oktober, ses blandt andre også Tommy Kenter, Henning Jensen, Bodil Jørgensen og Rasmus Bjerg. Klik her for at se traileren til filmen.

Se også den skønne reportage fra SVEND-prisen i BILLED-BLADET nr. 36, der er på gaden torsdag, og læs også Cecilie Stenspil bud på, hvorfor ”Badehotellet” fortsætter med at vinde priser.

https://imgix.billedbladet.dk/rhr.jpg

Læs mere om: