1. maj. 2013
Af Dorte Quist

Nu er Trier atter velkommen i Cannes

Lars von Trier
Lars von Trier
Foto: AOP
Lars von Trier har aldrig været kronisk bortvist, siger Cannes Filmfestival. Men der kan dog gå år før han vender tilbage til det sydfranske med en ny film.

Om få uger åbner Cannes Film Festival 2013, og festivalens kunstneriske leder, Thierry Fremaux, slår nu fast, er danske Lars von Trier er meget velkommen tilbage.

”Lars von Trier blev erklæret persona non grata på festivalen i 2011… han har aldrig været persona non grata for altid”, siger Thierry Fremaux ifølge filmbladet EKKO.

Emnet blev aktuelt, da det kom frem, at Lars von Triers nye film ”Nyphomaniac” først bliver premiereklar i slutningen af året, og dermed ikke kan få premiere på den prestigefyldte filmfestival i Cannes – som alle Triers tidligere film siden Forbrydelsens Element har haft. Der kan derfor gå lang tid før Lars von Trier er klar med en ny film til Cannes Filmfestival.

Lars von Trier blev erklæret for uønsket på filmfestivalen i 2011 efter sine nazi-udtalelser på et pressemøde i forbindelse med hans film ”Melancholia”.

Læs mere om: