Ny dansk filmkomedie: Se hvem Mille Dinesen er gift med

Mille Dinesen

Mille Dinesen

Foto: Mathilde Schmidt
Ny stor dansk film på vej med en perlerække af store skuespillere.

I disse dage ruller filmkameraerne i Aarhus under optagelserne til det, som nemt kan blive en af næste års helt store danske film.

Morsom og varm

"Rør ved mig" er en komedie med nogle af de største danske skuespillere på rollelisten - Mille Dinensen, Ulrich Thomsen, Mia Lyhne og Mille Lehfeldt - for blot at nævne nogle.

Filmen beskrives som en "morsom, varm og moderne skildring af en kvinde, der får vendt op og ned på sine forestillinger om kærlighed, og hvad der er vigtigt i livet", skriver folkene bag filmen, der bliver instruktøren Lars Kaalunds første spillefilm.

 

God stemning under optagelserne mellem Mille Dinesen og Ulrich Thomsen
Foto: Henrik Ohsten

God stemning under optagelserne mellem Mille Dinesen og Ulrich Thomsen

Forelsker sig i yngre mand

Handlingen kan kort ridses op således:

"Alt kører for Maja. Hun er læge med udsigt til snart at blive overlæge. Hun bor sammen med sin mand, Claes, og deres teenagesøn, Magnus, i et skønt hus, der snart får en flot og dyr tilbygning. Det kommer som et chok, da Claes efter en ”tænkepause” i Dubai fortæller, at han vil skilles, og at Maja bare lige kan logge på Borgerservice med Nem-id og vælge rubrikken ”straksskilsmisse”. Maja er i frit fald, men forsøger stædigt at genvinde styringen over sit liv. Samtidig med at hun kaster sig ud i at swipe på Tinder og tylle rosé, forelsker hun sig hovedkulds i den 20 år yngre studerende, Andreas. Men i sin genopdagelse af sig selv kommer Maja til at svigte sit kæreste eje, hendes søn Magnus, som er i gang med et klassisk teenageoprør. Måske er tiden inde til at slippe kontrollen og finde ud af, hvem Maja egentlig ønsker at være?"

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Rollen som Maja spilles af Mille Dinesen - og hendes mand, Claes, spilles af Ulrich Thomsen.

En scene fra filmen "Rør ved mig"
Foto: Henrik Ohsten

En scene fra filmen "Rør ved mig"

Filmen ventes at få premiere den 4. november næste år.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden