Ole Bornedal scorer millioner på hussalg

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Filminstruktøren Ole Bornedal kan glæde sig over at have tjent en formue på sit rækkehus i Hellerup.

Onsdag, 21. maj 2014 - af Hanne Rask

I juni sidste år satte den 54-årige instruktør Ole Bornedal sit 217 kvadratmeter store rækkehus i Hellerup til salg for 14,9 millioner kroner.

Knapt et år tog det at komme af med det, der på daværende tidspunkt var Danmarks dyreste rækkehus. For en måneds tid siden kom instruktøren nemlig af med sit hus til den nette sum af 14 millioner kroner.

Dermed blev det til et nedslag i prisen på 900.000 kr. Det skriver Boliga Kendte

Og Ole Bornedal må være en glad mand, for han gav blot 3,45 millioner kroner for huset, da han købte det i 1997. Bornedal giftede sig sidste år med skuespilleren Helle Fagralid og købte i den forbindelse et større hus et par kilometer fra sit rækkehus, som har været lejet ud, indtil det nu er blevet solgt.

Ole Bornedal er kommet af med 217 kvadratmeter bolig indeholdende syv værelser med en kælder på 12 kvadratmeter og et grundareal på 453 kvadratmeter. Det tog 178 dage at få solgt rækkehuset, hvis kvadratmeterpris lyder på svimlende 68.663 kr. og med en offentlig vurdering på 8.350.000 kr.

Se annoncen hos Boliga - klik her

Sofie Linde.