Pelle Hvenegaard: Det brugte jeg lønnen fra Pelle Erobreren på

Pelle Hvenegaard

Pelle Hvenegaard

Foto: Martin Høien

For sin medvirken i ”Pelle Erobreren” blev Pelle Hvenegaard honoreret med en sum penge, han senere blandt andet har brugt på sit udvekslingsophold.

Søndag, 17. december 2017 - af Majken Munk

Som ganske ung fik Pelle Hvenegaard sit gennembrud i ”Pelle Erobreren”, hvor han spillede overfor Max von Sydow. Filmen blev starten på en kæmpe eksponering og en karriere i kometfart for Pelle Hvenegaard. Og med rollen kom der naturligvis også en fin sjat penge, som Pelle Hvenegaard har brugt til mange nyttige ting. 

 

Snusfornuftigt

Da ”Pelle Erobreren” fik premiere i 1987 blev Pelle Hvenegaard et kendt navn, og for rollen modtog den kun 12 år gamle skuespiller 100.000 kr., som han behandlede på fornuftig vis. 

- Jeg fik 100.000 kr. for filmen, og det var jo ret mange penge dengang. Jeg kan huske, at jeg købte en fjernstyret bil – og resten blev sat i banken, fortalte Pelle Hvenegaard i et stort interview med BILLED-BLADET i 2008.

12-årige Pelle Hvenegaard Foto: Egon Engmann

12-årige Pelle Hvenegaard

Udlandet kaldte

”Pelle Erobreren” modtog både Robert- og Bodil-priser, men størst af alt blev den også hædret med en Oscar for bedste udenlandske film. Netop den udenlandske interesse fik Pelle Hvenegaard også at mærke, og han blev tilbud flere Hollywood-film, som hans forældre takkede nej til. 

Giv BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Giv BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!

Til gengæld vendte han tilbage til Californien som udvekslingsstudent blandt andet også for pengene, som han fik for ”Pelle Erobreren”. 

- Senere var jeg selv med til at betale opholdet som udvekslingsstudent i USA, og efter gymnasiet brugte jeg nogle af pengene på en lang rejse, fortalte den nuværende TV-vært. 

Pelle Hvenegaard har med tiden lagt skuespillet bag sig og bevæget sig over i rollen som TV-vært. Senest som vært for Kanal 5-programmet ”Ninja Warrior”.