1. apr. 2014
Af Dorte Quist

Pusher-instruktør stævnet

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/sh-00021671.jpg
All Over
Nicolas Winding Refn i retten i dag, fordi et advokatfirma har stævnet ham på grund af ubetalte regninger på 400.000 kroner.

Nicolas Winding Refn har været i Københavns Byret i dag, fordi advokatfirmaet Brix Jensen og Havemann har sagsøgt stjerneinstruktøren for 400.000 kroner, skriver Ekstra Bladet.

Pengene skulle være nogen Nicolas Winding Refn skylder for advokatbistand for mere end ti år siden, dengang han havde stor succes med Pusher, men alligevel gik konkurs senere.

Nicolas Winding Refn sagde i retten, at han aldrig selv havde fået personlig advokatbistand fra Michael Havemann - han havde en helt anden advokat. I stedet mener instruktøren, at han er ført bag lyset af folk omkring ham, der stod for de praktiske ting i Windings filmskaber; især hans tidligere makker.

- Det vigtigste for mig var min kunstneriske frihed, da jeg ikke er ret god til de praktiske ting. Jeg blandede mig ikke i min makkers ting, ligesom han ikke blandede sig i mine film, siger Nicolas Winding Refn i retten og hævdede, at han aldrig haft hørt om at advokatfirmaet Brix Jensen og Havemann havde ført flere sager i Nicolas Winding Refns navn.

Blandede mig ikke

- Det eneste jeg koncentrerede mig om var at lave Pusher 2 og 3, så vi kunne betale de penge, vi skyldte. Jeg regnede derfor med, at folkene omkring mig havde styr på det med advokaterne. Derfor blandede jeg mig ikke, siger Nicolas Winding Refn i Københavns Byret ifølge Ekstra Bladet.

Men i retten afspillede advokatfirmaet lyden fra satireprogrammet ’Den 11. Time’ med Michael Berthelsen som vært og Nicolas Winding Refn som gæst. Her fortæller Nicolas Winding Refn til Mikael Berthelsen, at han skylder Michael Havemann en million kroner for advokatbistand.

Nicolas Winding Refn affærdigede dog lydoptagelsen som fiktion, skæg og løjer.

Der er endnu ikke afsagt kendelse i sagen.

Læs mere om: