13. jan. 2016
Af af John Lautrup

Pusle Helmuth: Leonardo DiCaprio ligner min far

Pusle Helmuth
Pusle Helmuth.
Foto: AOP
Pusle Helmuth får et sug i maven, hver gang hun ser Leonardo DiCaprio. Ja, ikke på den måde, men fordi hun synes, han ligner en ung udgave af hendes far, Frits Helmuth. Se Pusles sammenligning.

Pusle Helmuth har lagt et ungdomsbillede af sin far, Frits Helmuth, op ved siden af Leonardo DiCaprio på sin Instagram-profil.

Det gjorde hun med ordene: Tror jeg rejser til LA og opsøger min fars kloning.

BILLED-BLADET har fået lov at dele billedet.

https://imgix.billedbladet.dk/pusle450.jpg
Foto: Privat

Den 53-årige barnestjerne fra de første ”Min søsters børn”-film sad og så Golden Globe-prisuddelingen på TV sammen med sin datter, Victoria på 13 år.

LÆS MERE: Pusle Helmuth fik aldrig en undskyldning fra sin far

Da Leonardo DiCaprio tonede frem på skærmen som vinder af prisen for bedste mandlige hovedrolle i filmen ”The Revenant”, jog det igennem hende som så mange gange før.

- Hver gang jeg ser ham, bliver jeg helt rørt. Sådan har jeg haft det lige siden ”Titanic”. Jeg synes jo, at far som ung og Leonardo ligner hinanden vildt meget. Det er enormt slående. Min datter er enig, og hun fandt så nogle billeder frem, hvor det er mest tydeligt, og dem lagde jeg så ud på Instagram, forklarer Pusle Helmuth, der i dag arbejder som lægesekretær.

Sidste år begyndte hun at danse sammen med Jesper Dalsgaard i Soffie Dance Studio. Og med klare ambitioner om at blive turneringsdanser i sin aldersgruppe.

- Jeg holdt en pause i sommer, fordi min højre fod blev overbelastet. Men nu er jeg begyndt igen. At danse er ren livseliksir, og jeg vil rigtig gerne gøre noget mere ved det. Jeg kan ikke rigtig tage til takke med kun at være lægesekretær. Da jeg så Golden Globe-festen, sad jeg igen og tænkte: Hvorfor skulle jeg have min karriere som lille?, siger Pusle Helmuth, der trods flere forsøg aldrig er lykkedes med at få gang i en voksenkarriere som skuespiller.

Pusle Helmuth og Frits Helmuth
Pusle og Frits Helmuth.
Foto: AOP

Læs mere om: