30. aug. 2018
Af af Juliane Olsen

Rasmus Bjerg og John Mogensen-filmen blev Svend-Prisens store filmhit

Rasmus Bjerg.
Rasmus Bjerg.
Foto: Alex Tran
Skuespilleren Rasmus Bjerg kunne torsdag aften smile fra øre til øre, for hans medvirken i “Så længe jeg lever” kastede flotte priser af sig.

Den 42-årige skuespiller Rasmus Bjerg har høstet mange roser for rollen som John Mogensen i Ole Bornedal-filmen “ Så længe jeg lever”.

Onsdag aften kulminerede succesen ved Svend Prisen-uddelingen, for her var “Så længe jeg lever” uden tvivl aftenens film.

Filmen blev kåret som “Årets danske film”, mens Rasmus Bjerg vandt prisen for “Årets mandlige skuespiller”.

- Det er vidunderligt og helt over forventning, sagde Rasmus Bjerg efterfølgende til BILLED-BLADET.

Han var i smukt selskab med sin hustru Helle Bjerg, som fik et stort kys efter prisoverrækkelsen.

I filmen blev hans hustru spillet af Helle Fagralid, der i virkeligheden er gift med Ole Bornedal.

Efter filmens premiere har Rasmus Bjerg nydt stor succes med at optræde med John Mogensens sange på de danske festivalscener.

Onsdag havde Rasmus Bjerg desuden TV-premiere på sin nye TV3-komedieserie “Hånd i hånd”, hvor han spiller parterapeut.

Så Rasmus Bjerg, der er kendt for komikken, må siges at være en særdeles populær mand i øjeblikket.

Læs mere om: