Robert Hansen weekendhyggede med sønnen
Den 36-årige skuespiller Robert Hansen er efter en omfattende hjerteoperation i foråret 2015 ved at vende tilbage til normalen igen.
Den varme juniweekend, der netop er overstået, skulle derfor også benyttes til hyggetid med treårige Herman.
- Vi har hygget og været ved stranden med min far og søster. Så har vi været ude at spille fodbold og spist en masse is, så Herman og mig har haft nogle fantastiske dage, siger Robert Hansen, der har givet BILLED-BLADET lov til at bruge billedet .
Robert Hansen gennemførte ekstremløb
Skuespilleren har haft sønnen, som han har med ekskæresten Pernille Fredskild Thøgersen, siden torsdag i sidste uge.
Robert Hansen er kommet så meget ovenpå efter sin sygdom, at han i maj gennemførte Powerman-løbet i København.
LÆS MERE: Robert Hansen juler med sønnen Herman
Her skulle han igennem 20 kilometers løb og 60 kilometers cykling, hvilket han gennemførte med stor bravur.
Robert Hansen vender tilbage
Robert Hansen vender desuden tilbage til sin rolle som Neil Kellerman i ”Dirty Dancing”, når musicalen spilles i Operaen i København hen over sommeren.
Hans vej tilbage efter operationen er desuden blevet fortalt i Kanal 4-programmet ”Robert Hansen – tilbage til livet”.
Her talte skuespilleren ud om vejen tilbage til livet, og hvordan han undervejs måtte bearbejde bruddet med sin søns mor.