Roger Moore og Kiki atter i byen efter datterens død

foto: AOP
Roger og lady Moore deltog sammen med fyrst Albert og fyrstinde Charlène ved Monte-Carlo Polo Cup. Det er første gang parret viser sig offentligt siden Kikis datters begravelse.

Sir Roger Moore og Lady Christina ”Kiki” Moore har haft en hård tid, siden de tog en bevæget afsked med ”Flossie”, som Christina Knudsen populært blev kaldt.

Sir Rogers danske bonusdatters alt for tidlige død har holdt det normalt så selskabelige par fra offentlige optrædener.

LÆS MERE: Roger Moores danske bonusdatter er død

Også sin normale aktivitet med at besvare spørgsmål fra sine millioner af filmfans på sin hjemmeside har Roger Moore haft indstillet.

Roger Moore fik varmt knus af fyrstinde

Men i Monaco sås parret atter i celebert selskab, da Monte Carlos 16’ende Polo Cup blev afviklet. Roger Moore fik et varmt knus af fyrstinde Charléne, da de ankom.

Den 88-årige 007-stjerne havde også selskab af sin yngste søn Christian Moore, 43, og hans familie.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Sir Roger annoncer på sin hjemmeside også, at han til november vil være klar til at tage på turné rundt i Storbritannien med sit populære talkshow ”An evening with Roger Moore”, hvor han bliver interviewet på scenen om sit liv og sine film.

 

   
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden