7. sep. 2023
Af Karina Didriksen

Se alle billederne: Kendte valfarter til premieren på musicalen Moulin Rouge

Gæster til premiere på Moulin Rouge-musicalen. 
En lang række danske stjerner er torsdag til gallapremiere på ”Moulin Rouge: The Musical” med Silas Holst i hovedrollen.

Det vælter ind ad døren med kendte gæster til gallapremieren på ”Moulin Rouge: The Musical”.

Forestillingen har premiere i Falkoner Salen i København torsdag den 7. september, og publikum kan se frem til en festlig og farverig aften.

På gæstelisten er der alt fra skuespillere og sangere til tv-værter og politikere.

De kan glæde sig til at opleve Silas Holst og Sara Viktoria Bjerregaard i hovedrollerne som digterspiren Christian og den karismatiske kurtisane Satine i musicalen ”Moulin Rouge”.

Det er over 20 år siden, at den Oscar-vindende film ”Moulin Rouge” med Nicole Kidman og Ewan McGregor havde premiere, og nu vækkes den til live på scenen i en storslået forestilling.

”Moulin Rouge: The Musical” er One and Only Musicals største og dyreste musicalsatsning til dato.

Efter spilleperioden i København tager opsætningen vestpå, hvor den først kan opleves på Vejle Musikteater fra den 25. oktober og derefter i Musikteatret Holstebro fra den 10. november.

Se billederne af alle de kendte gæster til musicalen ”Moulin Rouge” i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: